EN GOD TURIST
En God Turist sættes i bero fra d. 15. juli 2025 til foråret 2026 grundet dataindsamling til specialeskrivning samt en praktikplads hos rejsebureauet Viktors Farmor. Rejser man i denne periode, påvirker det naturligvis ikke allerede planlagte ture. Det betyder blot, at jeg ikke tager nye kunder ind.
Fra foråret 2026 planlægger jeg at genoptager En God Turist, og I er meget velkommen til at udfylde kontaktformularen med ønsker til vinterrejser 2026-2027. Jeg vender tilbage til alle henvendelser til foråret.
Tak for forståelsen!
Med venlig hilsen Caroline

At være 'En God Turist'
At rejse ud, er en måde at bryde med dagligdagen, søge eventyr, eller finde ro.
Desværre står mange populære rejsedestinationer overfor udfordringer med masseturisme, der lægger pres på affaldshåndtering, kloaksystemer, og forurener både bymiljøer og naturområder.
Selvom turismen kan synes at generere betydelige indtægter for en destination, ser de lokale samfund mange steder kun en lille del af disse penge. Dette er bl.a. grundet leakage, der i rejsebranchen refererer til det økonomiske fænomen, hvor penge, som turister bruger på deres rejser, ikke bliver i værtsdestinationens lokale økonomi, men i stedet "lækker" ud til andre lande eller større internationale virksomheder.
Skal man så lade være med at rejse? Bestemt ikke, da turismen skaber nødvendige arbejdspladser og kan understøtte lokale økonomier. Men vi har alle et ansvar for at være gode gæster – gode turister.
Det er vigtigt at vælge overnatningssteder og tour operatører der er bevidste om deres ansvar for lokalområdet og vigtigst af alt; at pengene bliver i det samfund, man besøger. Ved at bo på lokale B&B og familieejede hoteller sikrer man, at ens penge havner, hvor de skal – direkte i hænderne på de mennesker, der bor der. Din rejses værter.
En God Turist tilrettelægger rejser efter ansvarlige principper og henvender sig til rejsende, der ønsker at opleve verdens smukke steder uden at skade de områder, de besøger.

4
BOOKING
Jeg tager mig af al booking og korrespondance mellem jer og de enkelte udbydere, heriblandt hoteller, chauffører, guider, busselskaber, flyselskaber mf.
I denne forbindelse modtager I en faktura på 25% depositum af honoraret.
SAMTALE
Vi tager en snak over telefonen eller ved et fysisk møde om jeres ønsker og forventninger til rejsen.
I får en tjek-liste der skal klares inden bookingen (pas, rejseforsikring etc).
2
DIREKTE BETALING
Betalingerne foregår direkte mellem jer og udbyderne, men jeg sørger for at informere jer om præcis, hvordan hver betaling skal foregå – uanset om det er online kortbetaling, bankoverførsel af depositum eller kontant betaling ved ankomst.
Ønsker I hjælp til betalingerne kan vi arrangere et fysisk møde.
5
REJSEFORESLAG
Baseret på vores samtale modtager I et samlet rejseforslag, som I kan gennemgå og komme med ønsker til justeringer. Derefter laver jeg et opdateret forslag baseret på jeres feedback. Vi gentager processen, indtil vi har en rejseplan, der opfylder alle jeres ønsker.
3
AFREJSE
Pak taskerne og rejs afsted ved nemt at følge rejseprogrammet i appen med dag-til-dag beskrivelser.
7
Caroline Sølvsten
Mit navn er Caroline og jeg er en freelance rejsekonsulent, der planlægger rejser fra start til slut under mit koncept; En God Turist. Rejserne er skræddersyet til den individuelle kundes ønsker og behov, men alle med fokus på ansvarsfulde rejser, der skal minimere de miljømæssige indvirkninger af turisme og støtte de lokale.
Jeg har en bred rejseerfaring fra ca. 70 lande fordelt på 5 kontinenter og har derudover boet i USA, Mexico og Filippinerne.









